Varenummer: 3024116
20% injektionsjern med Gleptoferron til pattegrise i plastflaske.
Kan gives fra 1. levedøgn. 1 ml pr. pattegris. Fordeles og optages hurtigt og effektivt fra injektionsstedet.
Produktet sælges i hele kasser med 10 stk. .
Det er vigtigt, at grisene får den nøjagtige mængde jern, da det har stor betydning for deres vækst, sundhed og for at bedre overlevelsesgraden. Jern kan tilføres enten ved injektion, gennem foderet eller i drikkevandet, så grisens jernbehov er dækket.
Jern har stor fysiologisk betydning og får pattegrisene ikke jern nok, vil det have konsekvenser i form af lav tilvækst. Jerntilskud er nødvendigt, da pattegrisene kommer til verden, med et lille jerndepot og soens mælk ikke kan dække pattegrisens jernbehov. Jerntilskuddet skal kunne dække pattegrisenes behov, indtil de optager så meget foder, at behovet bliver dækket derigennem.
Viloferron er injektionsjern til forebyggelse og behandling af jernmangel hos pattegrise.
Kontraindikationer: Bør ikke anvendes til pattegrise ved mistanke om mangel på vitamin E og/eller selen. Bør ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Bør ikke anvendes til klinisk syge dyr, især i tilfælde af maveproblemer.
Bivirkninger: Forbigående misfarvning af vævet og/eller let, blød hævelse ved injektionsstedet kan observeres. Overfølsomheds¬reaktioner kan forekomme. I sjældne tilfælde kan der efter indgivelse af parentale jerndextranpræparater forekomme dødsfald. Genetiske faktorer, mangel på vitamin E og/eller selen er angivet som årsager. I meget sjældne tilfælde er der rapporteret dødsfald, som tilskrives øget følsomhed over for infektion som følge af midlertidig blokering af det retikuloendoteliale system.
Særlige forsigtighedsregler for personer, der administrerer lægemidlet: Undgå selvinjektion samt kontakt med slimhinder, især ved kendt overfølsomhed over for jerndextran. I tilfælde af selvinjektion ved hændeligt uheld skal der straks søges lægehjælp.
Interaktioner: Kan medføre reduktion i optagelsen af samtidigt administreret oralt jern.
Dosering og indgivelsesmåde: Udelukkende til intramuskulær injektion. 200 mg jern Fe3 pr. pattegris svarende til 1 ml lægemiddel pr. pattegris. Injiceres én gang mellem 1. og 3. levedag. Vask hænder efter brug.
Overdosering: En for høj jernkoncentration kan medføre en øget tilbøjelighed til (systemisk) bakteriel sygdom, smerter, inflammationsreaktioner. Absces og vedvarende misfarvning af muskelvæv ved injektionsstedet og symptomer på en iatrogen forgiftning som: blege slimhinder, blødende gastroenteritis, opkastning, takykardi, hypotension, dyspnø, ødemer på lemmer, halthed, shock, dødsfald, leverskade, kan forekomme. Behandling: f.eks. et chelerende præparat.
Tilbageholdelsestid: Slagtning: 0 dage.
Hos Hatting har vi et stort udvalg af diverse sprøjter og kanyler til enhver form for injektion. Vi har en lang række forskellige automatsprøjter med flaskeholder eller slange i alle størrelser. Derudover har vi også kanyler, som passer til alle vores sprøjter. Disse findes ligeledes i alle størrelser så du kan finde dem, der passer til dit behov.