Fodersigteapparat Bygholm 2 anvendes både til søer, polte, smågrise og slagtesvin.
Ny version af Bygholm-sigten med både 1 mm og 2 mm sold. Kan med fordel anvendes til test af formalingsgrad i korn. Solde: 1 og 2 mm. Sigtetid: minimum 2 minutter
Bygholm 2 fodersigten er en krydsning mellem Bygholmsigten og Slagtesvinesigten. Bygholm 2 fodersigten har to solde: 1 mm og 2 mm, der vender på langs, så soldarealet er så stort som muligt. Samtidig er materialemængden mindre. Derved er sigtningen lettere og den anbefalede sigtetid er 2 minutter. Fordelen er, at Bygholm 2 fodersigten giver en vurdering af andelen af partikler over 2 mm, hvilket har stor betydning ved vurdering af den mellemgrove sigteprofil, der anbefales for at give en god mavesundhed, hvilket er i fokus i soholdet.
Skema til løbende kontrol af sigteprofil tilrettet Bygholm 2-sigten er vedlagt i Bilag 2.
Kilde: Videncenter for Svineproduktion - VSP