Sædkvalitet og leveringssikkerhed
Forsøg og udvikling
Hatting bidrager med næsten 2 mio. kr. årligt til udvikling og forsøg inden for områderne sædkvalitet, reproduktion og smittebeskyttelse, som gennemføres i samarbejde med Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris.
Den nye viden er grundlaget for kvalitetsudviklingen af sæddosen og for rådgivningen til vores kunder.
Sædkvalitet og smittebeskyttelse: Landbrug & Fødevarer - regler
Sæddoserne fra Hatting er produceret efter "Regler for DanBred KS-stationer", som kan findes på Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris hjemmeside.
Hatting leverer sæd fra ornestationer med PRRS-fri status. Branchens regler for PRRS-frie ornestationer kan findes på Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris hjemmeside:
Leveringssikkerhed ved lukning af en station
En lukning (salgsstop) af en ornestation (KS-station) kan forekomme på baggrund af de veterinære love og branchens regler for PRRS-frie ornestationer. Hatting har spredt risikoen på 7 stationer fordelt over hele Danmark. Desuden har vi en overkapacitet af orner for at kunne sikre levering af sæd, hvis en KS-station lukkes.
Myndighederne kan lukke en station, hvis der findes reagenter for f.eks. M&K, Svinepest, Aujeszskys og Brucellose. Positive reagenter for Brucellose forekommer en gang imellem, men indtil videre har der kun været tale om falske positive, og derved kan salgsstoppet ophæves efter få dage.
Ved salgsstop - indført af enten Fødevarestyrelsen eller Sundhedskontrollen, Landbrug &Fødevarer - udsendes snarest muligt SMS og mail til alle kunder, der de seneste dage har fået sæd fra den lukkede afdeling.