Hatting Genetics
Hatting Genetics er vores sædforretning
Navnet skal lede tanken hen på, at det er den genetiske værdi vi sælger og ikke bare et produkt, som gør grise drægtige.
Den første Hatting station så dagens lys i 1963, som et forsøgsprojekt under ledelse af Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Kunstig sædoverføring er under stadig udvikling. Gevinsten ved kunstig sædoverføring er åbenlys ved at man kan indføre avlsmateriale næsten uden smitterisiko. Hatting Genetics leverer primært sæd fra DanBred orner. Visse virustyper kan dog overføres med sæden, fx PRRS. Hatting leverer sæd fra ornestationer med PRRS-fri status og fra særskilte ornestationer med PRRS-vaccinerede orner.
Forudsætningen for kunstig sædoverføring er, at reproduktionsresultaterne er helt i top. Derfor tilbyder Hatting Genetics specialiseret rådgivning og undervisning.
I 2017 er har Hatting Genetics 10 stationer og vi producerer mellem 85.000-90.000 doser sæd om ugen. Desuden er vi total leverandør til danske svine- og kvægproducenter, med en årlig omsætning på ca. 120 mill.
Forsøg og udvikling
Hatting Genetics bidrager med over 2 mio. kr. årligt til udvikling og forsøg inden for området, som gennemføres i samarbejde med Videncenter for Svineproduktion, L&F. Den nye viden er grundlaget for kvalitetsudviklingen af sæddosen og for vores rådgivning.
Sæddoserne fra Hatting Genetics er produceret efter Regler for Avl, Drift og Smittebeskyttelse på ornestationer. Link til regler for avl, drift og smittebeskyttelse for ornestationer klik her