Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Ornesædkategorier


Kategorier og bestilling

DanBred er et åbent avlssystem, hvor resultaterne er dokumenterede og offentlig tilgængelige. Derfor har vi konkret viden om DanBred avlsdyrenes avlsindeks, og hvor meget indekset betyder i kroner og øre. 

Det betyder, at vi kan tilbyde ornesæd i forskellige kategorier efter ornernes avlsindeks.
 
Overordnet har vi 2 typer: NAVNESÆD til avl/opformering og PRODUKTIONSSÆD til produktion af slutproduktet – slagtegrisen. 
Indekset er printet på hver sædpose som vores dokumentation for sædens værdi. 
 

Navnesæd

Navnesæd fås i alle Danbred racerne: Landrace, Yorkshire og Duroc
Navnesæd udbydes i 2 kategorier: TopNavnesæd og alm. navnesæd. 
Bemærk at der er specielle tidsfrister for bestilling af Navnesæd for at komme med i vores automatiske fordeling af orner. Automatikken sikrer, at alle kunder opnår samme indeks i gennemsnit. Se nederst på siden.
TopNavnesæd

Orner til TopNavnesæd udvælges først efter højeste indeks og bruges primært til renrace løbninger. 

Det er muligt at bestille TopNavnesæd med indeksbegrænsning og dermed lavere prisgruppe. 
TopNavnesæd kan kun bestilles via Kundeservice tlf: 70159909.
Alm. navnesæd 
Orner til alm. navnesæd udvælges til sidst og bruges til produktion af krydsningssøer eller zig-zag søer.
 

Produktionssæd

Produktionssæd fås kun i Duroc. Hatting tilbyder flere muligheder indenfor Duroc produktionssæd: BasisDuroc, Duroc+kød og TopDuroc. 
TopDuroc:
Ornerne til TopDuroc er udvalgt fra toppen. Indekset vil være ca. 15 procentpoint højere end BasisDuroc (gennemsnit). Ornerne giver halvdelen videre til afkommet. Det betyder, at TopDuroc giver en nettogevinst på over kr. 4,- pr. gris i forhold til BasisDuroc. 
Duroc+kød:
Ornerne til Duroc+kød er udvalgt efter subindeks for kødprocent. De udvalgte orner ligger ca. 0,6% enheder højere i forhold til Duroc racens gennemsnit på 0,0%. Ornerne giver halvdelen videre til afkommet. Det betyder, at Duroc+kød giver et genetisk løft på 0,3 % enheder. 
Basis Duroc:
Ornerne til BasisDuroc opdeles i flere indeksniveauer, og dit ønskede indeksniveau skal oplyses til Kundeservice telefon 70159909.
 

Sædbestilling

TopNavnesæd og alm. Navnesæd bestilt inden kl.13.00 (søndag kl. 12.00) kommer med i vores automatiske fordeling af ornerne efter højeste indeks. Mandag, onsdag og fredag er de store navnesædsdage. Det betyder at der til tirsdag og torsdag kun er enkelte orner på spring at fordele sæden på.

Duroc produktionssæd, der bestilles inden kl.13.00 (søndag kl. 12.00), giver sikkerhed for det ønskede antal doser og indexgruppe af f.eks. TopDuroc, Duroc+kød, og BasisDuroc, samt doser med Trixcell Plus fortynder. Ved bestilling senere leveres de ønskede sædkategorier, så vidt det er muligt.

Faste ordrer
Vi anbefaler at få lavet en fast ordre på det antal doser, som du forventer at skulle bruge relevante ugedage.

Herefter skal du kun huske at tage stilling til om antallet skal justeres op eller ned.

Ændring i sædbestilling
Ved ændring i sædbestillingen skal du kontakte Kundeservice på tlf: 70159909.