Afkom med brok

Jens Mortensen, Produkt- og KS-konsulent

Afkom med brok

Brok og posegrise er fælles betegnelser, der dækker over både navlebrok og pungbrok (eller lyskebrok). Det er vores oplevelse, at det opstår i perioder, og kan være meget tabsvoldende i enkelte besætninger. Nogle gange er det enten navlebrok eller pungbrok, som er problemet. I andre besætninger florerer begge typer samtidig. Problemerne håndteres ved aflivninger og forskellige behandlinger. Navlebrok kan behandles på forskellig vis, og ved pungbrok mener nogle at kastrationsteknikken kan have en betydning.

Vi mangler viden om, hvordan brok opstår. Mange mener at det er arveligt, men ofte ser vi at brokproblemer blusser op i perioder, og det peger på at andre faktorer spiller ind.

I DanAvl Magasinet nr. 35 februar 2010 giver afd. chef Anders Vernersen (Avl og Genetik, VSP) en opsummering på den nyeste viden om genetikken bag brok, idet han svarer på spørgsmålet:

"Kan vi bortavle posegrise?": 

*******************************************************************************************************************************
  Anders Vernersen, Afd. chef, VSP skriver:

 
Kan vi bortavle posegrise? 

"Forekomsten af pung- og navlebrok er formentlig delvist arveligt betinget - det er de fleste egenskaber. Heritabiliteten kendes imidlertid ikke, men vurderes at være lav, blandt andet fordi brok er en af de "dårligdomme", der kommer og går.

Der er forsøgt forskellige veje til avlsmæssig håndtering af brok. Der er lavet registreringer af brokforekomst i såvel avlsbesætningerne som i en større produktionsbesætning. På grundlag af disse dataopsamlinger har det ikke været muligt at bestemme arveligheden - derfor heller ikke at udarbejde et avlsmæssigt bidrag til løsning af denne problemstilling.

En tredje vinkel har været at søge efter genetiske markører for brokforekomst. VSP har deltaget i er sådant projekt i samarbejde med Norges Landbohøjskole og DJF i Foulum. Indtil videre har denne fremgangsmåde heller ikke kastet brugbare metode af sig. I international sammenhæng er der rapporteret om 20 til 30 genområder med indflydelse på forekomst af brok.

Dermed bliver forklaringsgraden af det enkelte genområde (QTL'er) begrænset - og det er altså årsagen til, at løsningen ikke ligger lige for hånden, heller ikke på dette område." 

******************************************************************************************************************************

Henvendelser om defekter på afkommet

KS-stationen er ikke ansvarlig.

Se nedenfor beskrivelse af hvordan Hatting generelt forholder sig ved henvendelser om defekter på afkom efter KS-orner. 

Hatting får indimellem henvendelser om defekter på afkommet. Ved mange defekter kender man ikke årsagerne til bunds. Derfor er mange tilbøjelig til at give avlen skylden. Alt er jo dybest set arveligt i en vis udstrækning, men der er mange forhold i grisenes miljø, som kan have afgørende betydning for om en defekt kommer til udtryk, fx en påvirkning af fostrene under drægtigheden gennem soens ernæring eller infektioner.

KS-ornen vil som udgangspunkt kun bære halvdelen af skylden i de tilfælde, hvor en defekt på afkommet er arvelig og soen den anden halvdel. KS-stationen kan under alle omstændigheder ikke gøres ansvarlig, fordi der ikke er tale om en fejl fra KS-stationens side, men den avlsrisiko, der nu engang er. I alle avlssystemer vil der være en vis frekvens af arvelige defekter – Dette gælder også DanAvl.

Hatting er selvfølgelig interesseret i at vores kunder får det bedst mulige resultat af den sæd vi leverer.

For det første vi noterer vi kundernes henvendelser, og hvis vi oplever stigende problemer informerer vi DanAvls ledelse. Avlsledelsen (Avl og Genetik, Videncenter for Svineproduktion) kan bruge disse informationer, når avlsindsatsen skal prioriteres. En avlsindsats mod specifikke arvelige sygdomme vil dog først få effekt på det lange sigt. Af eksempler kan nævnes fjernelse af halotan-genet (stress-genet) og F4-genet (resistensen mod Coli o149), som tog mange år at fjerne, og samtidig kostede det mindre fremgang i andre økonomisk vigtige egenskaber som fx tilvækst og kødprocent.

For det andet bliver alle KS-orner eksteriørvurderet af en avlskonsulent for at kunne godkendes til KS. Hvis der ses antydninger af defekter på en orne, kasseres den.

For det tredje udsætter vi orner, hvis vi har modtaget flere henvendelser uafhængigt af hinanden på samme orne. Effekten af dette er dog minimal, fordi ornen da allerede er blevet brugt længe, og der er mange ufødte kuld på vej. Desuden er det kun muligt at identificere enkelte orner ved Navnesæd. Produktionssæd er nemlig blandingsssæd med op til 10 orner i samme sædpose.

For det fjerde giver Hatting mulighed for at sprede risikoen på mange forskellige orner. Ved Navnesæd sker det ved en automatisk fordeling af al forudbestilt navnesæd. Ved produktionssæd sker det i kraft af at der er tale om blandingssæd med op 10 orner i samme sæddose. Desuden har KS-stationerne mange orner og en hyppig udskiftning, at det i høj grad vil være forskellige orner fra uge til uge.